Om PS
Perfectly simple er grundlagt af tvillingerne Kathrine og Kristine Schultzer med ambitionen om at skabe simpelt og tidløst tøj i top kvaliteter til en overkommelig pris.
Mode har altid været en del af tvillingernes liv, da de er 3. generation med beskæftigelse i modebranchen. De vidste fra en tidlig alder, at mode skulle være deres metier, hvilket er hvorfor de besluttede at studere i to forskellige retninger. Den ene gik den kreative vej og er uddannet designer - den anden har taget en kandidatgrad i økonomisk markedsføring fra Copenhagen Business School. Sammen er de et perfekt match, da de komplimenterer hinanden godt med hver deres know-how.
Perfectly Simple henvender sig til kvinder, der er bevidste om kvalitet, enkelhed og har nok kreativitet til at se de mange muligheder, der er for at style kollektionen. Hvad enten det er til hverdag, weekend eller corporate events, mulighederne er uendelige. Kollektionerne sikres en stor diversitet ved at bruge mange forskellige teksturer, prints og klare farver, dog altid med en simpel og ren tilgang, hvilket gør kollektionerne meget brugbare. Resultatet er kollektioner af ukomplicerede enkelt dele som kan bruges individuelt eller sammen – klassikere som vil vare i årevis.